Tider ses også korrigerede for solstrålernes afbøjning i jordens atmosfære, der bevirker, at solen ser ud til at stå op et par minutter tidligere hhv. gå ned en smule senere, end den gør rent rumgeometrisk. Tiderne her er ikke korrigerede for atmosfærisk afbøjning.

Astronomisk middag er når solen står højest på himlen (modsvarende astronomisk midnat når solen er længst under horisonten).

Lyse nætter er den periode i sommerhalvåret, hvor solen højst forsvinder 18 grader under horisonten (og derved lyser på himlen om natten). Nærmere kommer vi ikke midnatssol på vore breddegrader.
Perioden varierer fra nord til syd. Se Lyse nætter.

Jorden bevæger sig i en ellipse omkring solen. Aksen, jorden roterer om, hælder i forhold til ellipseplanet, hvilket giver variationerne af dag- og nattelængde i årets løb.
Når jordaksen (mod nord) hælder ret mod solen, er det sommersolhverv, og dagen er længst. Modsat, når aksen hælder ret væk fra solen, er det vintersolhverv, og dagen er kortest.
I to punkter derimellem, hvor aksen står ret "med siden til solen", er det jævndøgn. Det ene rammes om foråret, det andet om efteråret. Dag og nat er da lige lange. Se Jævndøgn